Account Manager – med mulighed for at udvikle dig til Key Account Manager

Bliv Account Manager hos Gronsedt A/S og grib chancen for at udvikle dig til Key Account Manager. Leder du efter en salgsrolle med karriereudvikling?

Account Manager – med mulighed for at udvikle dig til Key Account Manager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Om Gronsedt A/S

GTBUILD er en af Nordeuropas førende producenter og leverandører af profiler til tag, mur, facader og gulvvarme samt et bredt sortiment af tilbehør til disse.

GTBUILD er en del af GRONSEDT TECHNOLOGY-gruppen, der ud over byggematerialer leverer bærende stålkonstruktioner til byggeri samt løsninger i rustfrit stål til luftfarts-, fødevare- og medicinalindustrien.

GRONSEDT TECHNOLOGY har et nyt distributionscenter på 6.000 m² i Kalundborg og 10.000 m² egne produktionsfaciliteter i Asien.

Om stillingen

Gronsedt A/S søger en erfaren og engageret Account Manager med stærk teamånd til at udvikle salget til STARK, XL-BYG, AO, DAVIDSEN og øvrige B2B-grossister og byggemarkedskæder i Danmark.

Stillingen indebærer en udadvendt salgsrolle, hvor en væsentlig del af arbejdstiden foregår ude hos kunderne.

Kandidaten besøger aktivt butikker og afdelinger, opsøger salgsmuligheder og arbejder sammen med kundernes medarbejdere om at styrke salget af Gronsedt A/S's produkter.

Kandidaten starter med fokus på aktivt salg, kundebesøg og kundeudvikling. Når kandidaten har opbygget et solidt produkt- og kundekendskab og vist gode resultater, får vedkommende mulighed for gradvist at overtage ansvaret for større kunder og kædeaftaler fra direktøren og udvikle sig til Key Account Manager.

Opgaverne:
  • Planlægning og gennemførelse af regelmæssige kundebesøg i hele Danmark med fokus på kvalitet frem for kvantitet – velforberedte besøg, der skaber værdi for kunden og fører til konkrete resultater.
  • Skabelse af salg ved besøg gennem produktrådgivning, præsentation af nyheder og opfølgning på kundernes behov.
  • Udvikling af eksisterende kunder og skabelse af nye kunderelationer.
  • Sikring af disciplineret CRM-registrering og konsekvent opfølgning.
  • Tæt samarbejde med resten af teamet om kunder og resultater.
  • På sigt opnås ansvar for at forhandle priser, indkøbs- og sortimentsaftaler – opgaver, som direktøren varetager i dag, og som den nye medarbejder gradvist overtager.
Kandidatens profil:

Kandidaten har erfaring med B2B-salg, gerne med grossister og byggemarkedskæder. Vedkommende trives med en aktiv hverdag på landevejen og den personlige kontakt ude hos kunderne.

Kandidaten er en udpræget teamplayer, arbejder struktureret og skaber resultater gennem stærke relationer og vedholdende opfølgning.

Vedkommende har lyst og ambitioner til at udvikle sig og på sigt tage et større kunde- og aftaleansvar. Kørekort B er et krav.

Gronsedt A/S tilbyder:

Gronsedt A/S tilbyder en etableret kundeportefølje, indflydelse på salgets udvikling og mulighed for at vokse med ansvaret i et stærkt team.

Hertil kommer konkurrencedygtig løn og en demobil af typen VW ID. Buzz til kundebesøg og produktpræsentationer.

Arbejdssted: Base i Kalundborg med kundebesøg i hele Danmark.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Gronsedt A/S
Location Icon
Adresse Stejlhøj 7C, 4400, Kalundborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Stejlhøj 7C, 4400, Kalundborg

Se større kort