For på den lille ø i Kattegat er det 63-årige Lars Christensen, der byder velkommen. Midt imellem kornmarker og en håndfuld gule murstenshuse kiler den bette genbrugsplads sig ind. Her blandt de velkendte mørkeblå ARGO-containere og fyldte metalbure med elektronikaffald går Lars hjemmevant rundt.
Hver tirsdag og hver anden lørdag åbner han porten til Sejerøs affaldshjerte. Uge efter uge svarer han beredvilligt på borgernes spørgsmål om, hvordan en trebenet kurvestol, en rusten cykel uden sadel og et udtjent bilbatteri skal sorteres.
”Om sommeren er der nok at se til med både turister, sommerhusejere og de fastboende. Så kører jeg over med containere til fastlandet flere gange om ugen. Men om vinteren, når der ligger en halv meter sne, kommer der ikke et øje,” fortæller Lars. Han kører containerne med affald til ARGOs genbrugspladser på Sjælland eller til Audebo Miljøcenter i Svinninge, der omlaster affaldet og sender det til videre behandling.
"Vi sætter tempoet ned”
Jeg møder også ægteparret Astrid Marianne Hjortø og Michael Johan Nielsen på en helt særlig dag i deres liv. De er netop flyttet til Sejerø for at bo på Astrids forældres gamle gård fra 1793 sammen med deres barnebarn Benjamin på 5 år.
”Vi solgte vores hus i København, så vi kunne gå tidligt på pension her på Sejerø og sætte tempoet ned. Benjamin skal også gå i skole her,” fortæller Michael.
Denne lørdag går turen endnu engang forbi genbrugspladsen med lidt blandet affald fra det nedlagte landbrug, som de fra i dag af kalder deres hjem.
”Lars er god og hjælpsom, og vi kommer ofte forbi genbrugspladsen. Der er nok at tage fat på med en gård fra 1700-tallet,” siger Michael.
Kom ned i Ø-gear
Med højre hånd hvilende på den fyldte trailer, har Lars både tid til at svare på spørgsmål om affaldssortering og spørge ind til en borgers gamle mor på plejehjemmet eller høre, hvad status er på renoveringen af sommerhuset i Gniben.
Hvis du har været på en af ARGOs andre genbrugspladser en lørdag formiddag, ved du godt, at man skal holde øje med i hvilken retning, man bakser sin trailer med haveaffald hen.
Det behøver du ikke på Sejerø. Her hviler en følelse af langsommelighed, som effektivt skruer ned for din indre trang til at tjekke dit Apple Watch og haste videre i dagens opgaver.
”Der er mere liv om sommeren, men det kan jeg jo godt lide. Og så kender jeg langt de fleste, der kommer forbi pladsen,” fortæller Lars.
Der dog tørt bemærker, at denne åbningsdag var der faktisk en enkelt bil, som han ikke havde set før. Det må nok have været nogle turister fra København.
En særlig Sejerø-container
Brændbart, deponi og metal stod der på de første tre containere, der lagde grundstenen til Sejerøs første genbrugsplads for cirka 25 år siden. I gamle dage skulle sommerhusejerne tage deres eget affald med hjem til fastlandet igen, mens de fastboende havde en losseplads, hvor affaldsbjerget hobede sig op inden, at det blev brændt med sort røg over øen til følge.
Det er dog kommet en enkelt eller ti fraktioner til siden da.
”Jeg kan huske engang, der kom et par sommerhusejer med et kæmpe ødelagt svømmebassin med pumpe og det hele. Det måtte jeg bede dem pænt om at skille ad, ellers har jeg ikke nok plads,” forklarer Lars.
Og netop det med pladsmangel er også den største hovedpine for den lille genbrugsplads, der ovenikøbet deler adresse med garagen til øens eneste ambulance og brandbil.
”Derfor har vi oprettet en Sejerø-fraktion, som er en container til blandet affald. Sejerø-containeren bliver så eftersorteret på fastlandet af mine kollegaer hos ARGO. Vi har ikke plads til containere til alle fraktionerne her,” siger Lars, mens han retter på kasketten og peger endnu en sommerhusejer i retning af Sejerø-containeren.
Haveaffaldet fra Sejerø bliver heller ikke kørt på genbrugspladsen, men til øens grenplads, hvor det bliver knust en gang om året.
Lars selv er opvokset på øen, men har også boet i Herlev, hvor han blandt andet var med til at renovere Brøndby Stadion. Siden flyttede han tilbage til Sejerø.
”Her er fred og ro. Det kan jeg godt lide,” afslutter Lars Christensen.
”Man kan ikke æde penge”
I 56 år har Hans Kristian Nielsen været selvstændig tømrer på Sejerø. Han er født og opvokset på øen og er kommet på genbrugspladsen helt fra den første container blev læsset af lastbilen.
”Sejerø er frihed for mig. Jeg låser aldrig min dør, for her generer vi ikke hinanden. Jeg kender de fleste på øen, og Lars der, han kender jo alle. Han er god at snakke med, og genbrugspladsen fungerer bare. Du kan altid spørge Lars om hjælp,” fortæller Hans Kristian, som selv har fire børnebørn. Det er især dem, han tænker på, når snakken falder på genbrug og affaldssortering.
”Vi skal passe bedre på vores jordklode. Jeg tænker da på, om vi har svinet for meget til de næste generationer. Man skal sgu behandle dyrene og vores jord ordentligt. Ellers kan vi ikke leve her, for man kan ikke æde penge.” afslutter Hans Kristian.
