Juridiske problemer kan være enormt opslidende, og de smitter ofte af på både folks søvn, familieliv, helbred og generelle livskvalitet. Derfor er det så vigtigt, at alle mennesker har adgang til professionel juridisk rådgivning. Det handler også om at sikre lighed for loven, siger June Crondahl, som er jurist og national leder af KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp.KFUM’s Sociale Arbejde har kigget på Danmarkskortet og konstateret, at der i nogle landsdele er stort behov for gratis retshjælpskontorer.
Det er markant mere bøvlet at få gratis retshjælp, hvis du bor, hvor der er langt mellem husene. For de fleste retshjælpskontorer ligger i de store byer, siger June Crondahl.
Ny retshjælp i Kalundborg
I Kalundborg åbner KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp den 25. september. Folk, som ønsker retshjælp, kan enten møde op i Værested Nord, Nørre Allé 25, 1. sal, 4400 Kalundborg i åbningstiden, som er torsdage kl. 10-15. Eller de kan booke en rådgivning på telefon 6055 5038 eller via hjemmesiden Raad.dk , hvor det også er muligt at bestille KFUM’s Sociale Arbejdes gratis økonomi- og gældsrådgivning, konfliktmægling mv. Alle rådgivere har tavshedspligt.Rådgiverne er frivillige jurister og socialrådgivere
Rådgiverne er frivillige fagpersoner, og hidtil har det været vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt mange udenfor storbyerne, fordi det kun har været tilladt at bruge jurister eller jurastuderende. Men Folketingets Retsudvalg har på initiativ af retsordfører Karina Lorentzen (SF) besluttet, at frivillige retshjælpskontorer fremover også kan engagere socialrådgivere og socialrådgiverstuderende.Vi er nu i gang med at rekruttere flere frivillige rådgivere, der lige som KFUM’s Sociale Arbejde er drevet af et stærkt ønske om at sikre værdighed og lige muligheder for alle”, siger June Crondahl.
